Til dig, der er ivrig efter at udfordre dine møbelbyg-evner og nå nye højder!
Velkommen til MØBELBYG 2!
Denne workshop er skabt til dig, der allerede har deltaget på MØBELBYG 1 og som hermed har styr på vores grundlæggende teknikker til møbelbyg. Nu er tiden kommet til næste skridt!
I denne workshop vil vi introducere dig til helt nye værktøjer, tips og tricks, så du kan tage dine gør-det-selv-kompetencer til det næste niveau.
DU SKAL BYGGE DIT EGET RUNDE SOFABORD I EGETRÆ
Vi vil guide dig i hele opbygningen af sofabordet, som kan samles og skilles ad, så du nemt kan tage det med dig hjem - også hvis du er på cykel! 🚲
I løbet af dagen vil du lære:
- At bygge møbler, uden brug af skruer, men ved hjælp af en lamelfræser
- At bygge runde møbler i alle størrelser og former
- At skære perfekte rundinger og cirkler med en overfræser
- At afslutte kanter med egetræs-finér og strygejern
- At opmåle og skære præcise snit med dyksaven på et mere avanceret niveau
- At anvende forskellige slibemaskiner for den perfekte finish
Dagen vil byde på både teoretisk læring og praktiske øvelser, men det meste af tiden er dedikeret til hands-on! Du får altså rig mulighed for at kaste dig ud i det og arbejde direkte med materialerne og værktøjerne.
Det vil være en lærerig dag præget af en professionel atmosfære, intens læring, hygge og arbejdsglæde. Vi vil sørge for, at du bliver fortrolig med både de nye og de velkendte værktøjer, som vil styrke dine evner inden for møbelbyg og design🛠️
Kom præcis som du er - vi står for det hele!
VI SES - kærlig hilsen LeSifre Workshop
Praktisk info:
-
Materialer, drikkevarer og snacks er inkluderet i prisen.
-
Du får et kursusbevis og et gennemarbejdet handout med dagens teori
-
Du får dit eget sofa-bord i egetræsfinér med hjem
-
Workshoppen finder sted i LeSifre Workshops farverige værksted i København
-
Efter tilmelding modtager du detaljeret information om dagen
Vi glæder os til at se dig!
LeSifre Workshop er et kreativt univers, hvor vi samler mennesker om spændende gør-det-selv-projekter og håndværksbaserede workshops. Vi specialiserer os i at skabe sjove og inspirerende oplevelser for både begyndere og øvede, hvor deltagerne får mulighed for at udfolde deres kreativitet med alt fra maling, møbelbyg, lys-design, indretning og gør-det-selv-arbejde indenfor hjemmet. Vores workshops er designet til at være både lærerige og hyggelige i et trygt fællesskab, så man kan udvikle nye færdigheder i godt selskab og med masser af support. Med LeSifre Workshop handler det ikke kun om at skabe – det er også en mulighed for at finde ro, være til stede i nuet og tage noget unikt med hjem, skabt af ens egne hænder.